Historie

Broderloge nr. 102 Ora Planas historie.

I begyndelsen af 1970´erne var broderloge nr. 64 Julius Meyer i Frederikshavn blevet så stor, at flere af Logens brødre gik med tanker om at danne en ny broderloge i Frederikshavn.

Broderloge nr. 64 Julius Meyer var stiftet den 8. september 1935, og havde efterhånden nået et medlemstal på omkring 120 - 130, på trods af at der allerede én gang var udsprunget en broderloge fra Julius Meyer, nemlig broderloge nr. 81 Lars Kruse, Skagen, der var institueret den 27. august 1961. 

Desuden var der i Frederikshavn stiftet en søsterloge (Rebekkaloge) nr. 54 Gry.        

Begge Loger havde tilknytning til egen logebygning, der var blevet opført i 1967, på F. Übersax Vej 2 i Frederikshavn

Det var specielt 4 logebrødre: broder Eigil Werner Kristensen, broder Børge Pallesen, broder Hugo Bjerno og broder Johan Rasmussen, der stod bag tanken om at stifte en ny broderloge. 

De havde den íde, at skulle Ordenen udvikle sig i Frederikshavn foregik det bedst ved, at der blev dannet en ny broderloge, idet der så blev flere brødre involveret i logearbejdet. Man fik dobbelt antal embedsmænd, dobbelt antal udvalg, dobbelt antal møder og meget mere.

Den 4. marts 1974 blev der så indkaldt til et orienteringsmøde i logebygningen. 15 brødre mødte op, og yderligere 8 brødre havde udvist interesse for dannelsen af en ny broderloge.

På mødet blev man enige om følgende strategi: Først skulle der dannes en forening, med det ene formål at stifte en ny broderloge. Dette er i øvrigt bestemt i Ordenens grundlov.

Strategien gik også på, at foreningen skulle have en kort levetid - højst 2 til 3 år.

Dette indebar, at de 23 brødre, som havde udvist interesse, skulle gå ind som medlemmer af foreningen samtidig med, at de naturligvis skulle fortsætte som brødre i broderloge nr. 64 Julius Meyer.

Grundloven påbød dengang, at en forening skulle have mindst 30 medlemmer før der kunne dannes en bro-derloge. Desuden skulle man have adgang til en bestående logebygning for at Storlogen ville godkende og instituere den nye broderloge.

Endvidere skulle følgende være afklaret:

*       Mødetid og -sted.
*       Kontingentstørrelse.
*       Foreningens navn.
*       Valg af bestyrelse med formand, sekretær og kasserer.

Disse forhold, samt en skriftlig anmodning fra alle interesserede brødre, skulle tilsendes Storlogen til godkendelse, ligesom forholdene skulle nedfældes i et sæt love for foreningen.

Man besluttede at mødes den 2. mandag i måneden, kl. 19.30, i logebygningens selskabslokaler, og at det månedlige kontingent skulle være 10 kroner.

Blandt navneforslagene til foreningen: Peder Wessel, Fladstrand, Ora Plana, John Welch og Terje Vigen valgte man Ora Plana. Dette navn blev foreslået af broder Poul Nepper, der var lods, og han havde set navnet på en galease. Han fandt ud af at det er latin og betyder Flad Strand.

Fladstrand var betegnelsen for byen Frederikshavn indtil denne i 1818 - af Kong Frederik den 6. - fik tildelt købstadsrettigheder.

Foreningens navn blev i øvrigt videreført som den nye broderloges navn.

Følgende blev valgt som foreningens bestyrelse:

Formand        Johan Rasmussen

Sekretær        Lars William Jørgensen

Kasserer        Villy Holm Jensen

Foreningens formand udnævnte herefter broder Christian Kongsbak som Inspektør, broder Vagn Erik Godballe som Kapellan og broder Kristen “Kræn” Clausen som Vagt.

Alle disse forhold blev indsendt til Storlogen - og godkendt - hvorefter foreningen Ora Plana blev institueret den 29. april 1974.

Odd Fellow Ordenens Storsire Christian Rasmussen ledede institueringen med god hjælp fra broder Hugo Bjerno som Stormarskal og ved institueringen deltog gæstende brødre fra broderloge nr. 30 Vendsyssel, broderloge nr. 64 Julius Meyer, broderloge nr. 81 Lars Kruse samt 21 medlemmer af foreningen.

 Billede af brødrene ved institueringen af foreningen Ora Plana

  Billede 1

 

Siddende fra venstre ses brødrene: Lars William Jørgensen, Villy Holm Jensen, Johan Rasmussen, Storsire Christian Rasmussen, Eigil Werner Kristensen, Børge Pallesen og Vagn Erik Godballe.

I midten fra venstre brødrene: Børge Markfoged Pedersen, Niels Bøje Christensen, Svend Kjædegaard Marklund, Bendt Petersen, Christian Kongsbak, Erik Kanstrup, Poul Nepper, Aksel Frode Jensen og Poul Frigga.

Bagest fra venstre brødrene: Hugo Bjerno, Kristen “Kræn" Clausen, Jens Henrik Schmidt, Carlo Hansen, Carl Heinry Aaen og Carl Ewald Hansen.

Foreningens medlemmer gik nu i gang med de mange forberedelser, der skulle danne grundlag for en ny broderloge.

Der skulle laves et segl:

Her valgte man det historiske Krudttårn i Frederikshavn som midtpunkt, og Broder Anders Jørgensen, der var arkitekt, sørgede for den smukke udformning af seglet.

SeglDer skulle forfattes en devise: 

Teksten til Logens devise, som synges på melodien, “Høje Nord, Friheds hjem!”, er skrevet af Ruth Hansen, gift med daværende broder i broderloge nr. 102 Ora Plana, Carl Ewald Hansen.          

 

Logens devise:                     Sammenhold, broderånd,
                                               v
i i Ora Plana finder.
                                              
Ord’nens trende led os minder
                                              
om vort Venskabs stærke bånd.
                                              
Kærlighedens lov skal lære
                                              
os at lindre sorg og savn,
                                              
så i Sandhed vi kan bære
                                              
stolt dit navn.

Melodien til sangen “Høje Nord, Friheds hjem!”, er skrevet i 1869 af Jens Christian Hostrup, digter, dramatiker og præst, kendt som ophavsmand til bl.a. syngespillet ”Genboerne” fra 1844 samt “Eventyr på Fodrejsen” fra 1847.

Der skulle laves en samarbejdsaftale, hvor lejeforholdene omkring logebygningen skulle være afklaret.

Der skulle forberedes afgangskort til de brødre der ønskede overflyttelse fra broderloge nr. 64 Julius Meyer til den nye broderloge.

Der skulle udarbejdes et budget over forventede indtægter og udgifter for den nye broderloge.

Der skulle udarbejdes et sæt Særlige Love for broderloge nr. 102 Ora Plana, med bl.a. angivelse af optagelses- og gradegebyrer.

Der skulle overføres midler fra broderloge nr. 64 Julius Meyer, med de overflyttede brødres andel, til starten på en ny enkefond.

Der skulle vælges embedsmænd til den nye broderloge - og meget meget mere.

Alle opgaverne blev løst, og alt blev godkendt af Storlogen.

Lørdag den 22. maj 1976 blev så broderloge nr. 102 Ora Plana - med 33 brødre - institueret af Odd Fellow Ordenens Storsire Christian Rasmussen. 

Som broderlogens første embedsmænd blev følgende valgt:

Overmester Johan Rasmussen
Undermester  Lars William Jørgensen
Sekretær Vagn Erik Godballe
Kasserer  Villy Holm Jensen
Skatmester  Boye Christensen
Fungerende eksmester  Hugo Bjerno

Broderlogens udnævnte embedsmænd:

Inspektør  Peder M. Pedersen
Ydre Vagt  Arne Kenneth Larsen
Ceremonimester  Bendt Pedersen
Indre vagt  Carl Evald Hansen
Højre assistent hos Overmester  Svend Kjædegaard Marklund
Venstre assistent hos Overmester  Aksel Frode Jensen
Højre assistent hos Undermester  Børge Markfoged Petersen
Venstre assistent hos Undermester  Chresten "Kræn" Clausen
Højre assistent hos Ceremonimester Poul Nepper / Kurt Lind 22.09.1976
Venstre assistent hos Ceremonimester Knud Erik Sørensen
Kapellan Niels Buus Quist
Organist Carl Larsen (64)
Arkivar Jens Jørgen Jensen

 Broderlogens første Storrepræsentanter:  

 1. Storrepræsentant Eigil Werner Kristensen
 2. Storrepræsentant Hugo Bjerno

 

Billede fra institueringen af Broderloge nr. 102 Ora Plana

 Billede 4

Siddende fra venstre brødrene: Storsekretær Walther Holm, Storsire Christian Rasmussen, Deputeret Storsire Preben O. Rasmussen og Storskatmester Asger Jensen.

Bagest fra venstre brødrene: Hovedpatriark i lejr nr. 11 Skipper Klement, K. F. V. Pedersen, Stormarskal Bøge Graversen, Fungerende Eksmester/2. Storrepræsentant Hugo Bjerno, Overmester Johan Rasmussen, Undermester Lars William Jørgensen, Kasserer Villy Holm Jensen, Sekretær Vagn Erik Godballe, Skatmester Niels Bøje Christensen, 1. Storrepræsentant Eigil Werner Kristensen og Distriktsdeputeret Storsire Børge Pallesen.

 

Billede af Logens brødre ved institueringen

 

Billede 2 

Forrest fra venstre sidder brødrene: Distriktsdeputeret Storsire Børge Pallesen, Fungerende Eksmester/2. Storrepræsentant Hugo Bjerno, Skatmester Niels Bøje Christensen, Undermester Lars William Jørgensen, Overmester Johan Rasmussen, Sekretær Vagn Erik Godballe, Kasserer Villy Holm Jensen og 1. Storrepræsentant Eigil Werner Kristensen.

I midten fra venstre brødrene: Poul Nepper, Knud Erik Sørensen, Carl Ewald Hansen, Børge Markfoged Petersen, Svend Kjædegaard Marklund, Aksel Frode Jensen, Bendt Petersen, Anders Jørgensen, Jens Jørgen Jensen, Jørgen Severin Hansen og Ole Johannes Jørgensen.   
 

Bagest fra venstre brødrene: Mogens Kammer Pedersen, Niels Buus Quist, Kristen “Kræn” Clausen, Peter M. Pedersen, Kenneth Arne Larsen, Kurt Lind, Ole Kai Jensen, Carl Heinry Aaen, Carlo Hansen, Frede Olesen og Carl Aage Markfoged Petersen.


Brødrene Ejvind Blennum, Jens Henrik Schmidt og Bent Kloster Nielsen mangler på billedet.

 

 

 M. Gl. Oraplana

 Af Allan Jensen (www.vrag.dk)  

 

Oraplana

 

Dansk motorgalease på 99,96 bruttotons, bygget i stål på Svendborg skibsværft i 1935, til Paketrederiet "Merkur" A/S, Rønne. Skibet solgtes i 1942 og blev hjemmehørende i Tuborg havn under navnet Mary Bee, men kort efter igen solgt og denne gang til Frederikshavn, nu med navnet Oraplana.

Oraplana afsejlede fra hjemhavnen 27. februar 1945, med kurs mod København. Man hørte eller så ikke noget til skibet, eller besætningen på 4 mand samt to passagerer, før nogle dage senere, da liget af et af besætningsmedlemmerne drev i land på Anholt. Skibet var og blev dog borte og selvom man aldrig fandt bevis derpå, kunne man ikke udelukke at forliset skyldtes krigshandlinger.

En pudsig ting man kan læse, er søforklaringen fra et tidligere havari 7. januar samme år.

Her på næsten samme sted, hvor Oraplana senere sank og på rejse mellem de samme to havne, tabte Oraplana det ene anker og 60 favne kæde i meget hårdt vejr. Under arbejdet med at hale det tabte ind, overskylledes skibet igen og igen, så kædekasser og kabelrum blev vandfyldt og måtte lænses.

Da man var færdigt med dette arbejde og skibet befandt sig cirka 5 sømil fra Lysegrund, mærkedes et hårdt stød i skibssiden og da man næsten 14 timer senere nåede København og fik losset skibet, viste det sig at det var læk. Om denne lækage har noget med det senere forlis at gøre, ved vi naturligvis ikke, men det er da en mulighed. Hvad der ramte skibet havde man ingen anelse om, men mange skibe minesprængte på den tid og meget vraggods drev omkring.

Vraget af Oraplana blev først fundet i midten af 1990-erne, selvom vraget ligger et befærdet sted og på kun 19 meters dybde. Vraget ligger med bunden i vejret og lodder godt og vel tre meter op, men selvom det ligger sådan, er der mulighed for at komme ind flere steder. Ude i stævnen er der faldet nogle plader af og der er en masse at rode i derinde, når man først har klemt sig gennem spanterne.

I agterenden er der ligeledes adgang, selvom pladsen her dog er noget trangere.

 

 

...